Mit forfærdelige forsøg på at komme med en "ok" afslutning til en død syg novelle om gonoré og det at trække bukserne ned foran fremmede læge og sygeplejerske.
Jeg læner mig tilbage og hendes hår kilder, og hun ser et øjeblik ned på mig, og så kysser vi. Og jeg skal jo sige det til hende, jeg ved godt at jeg ikke kommer uden om det, men nogen gange må man bare vente. Ventetid er tænke tid, men jeg er ikke så sikker på hvor vidt jeg har lyst til at bruge de følgende minutter på at lade tankerne kredse om den hvidlige væske, der sobert presser sig vej ud i friheden. Omme bag kysset gemmer jeg mit forvredne ansigtsudtryk, hvilket held at hendes øjne har lukket sig i. Hendes hænder stryger som hvirveldyr omkring buksekanten og på split sekunder vælger mit alter ego at trodse min fornuft. Jeg kunne mærke min egen puls hamre løs som tusinde af elefanter over savannen. Vores kys stopper i tunge åndedrag, mens min hånd kanter sig vej op under hendes sorte trøje. Hendes hænder slutter sig om mit ansigt og kysset bliver genoptaget, fyldt op til randen med lyst. Fornyet energi og gnister springer frem, flammer slikker mig på indersiden af huden og… hendes kamp med bukseknappen er besejret.
”Nu er du da lidt -” hendes stemme dvæler hen, mens hun kærtegner ydersiden af mine boxershorts. ”- hurtig i betrækket.” En smule akavet og rødmosset retter jeg mig en smule op.
”Det må du undskylde,” sukker jeg så overbevisende jeg kan. ”Men jeg har simpelthen haft så travlt på jobbet og…” Jeg stopper mig selv med et skuldertræk, og minder mig selv om, at jeg er arbejdsløs. En bitter smag kravler op ad halsen på mig, men at lade hende blive ved tanken om hurtig udløsning på grund af stress er trods alt bedre end at sige: ”Hey skatter, den snaskede substans du lige har gnubbet dine fingre i er ganske enkelt resultatet af det Gunnar du har smittet mig med.” Heldigvis sluger hun min undskyldning råt og forvandler sig til en medlidenhedsfyldt husmor. Lillefingeren dypper hun hurtigt i sin te og slynger efterfølgende et suk over stuebordet.
”Teen er blevet kold. Skal jeg tage din med ud i køkkenet?” spørger hun og rejser sig op. Jeg nikker stift og sender hende et smil med hænderne foldet i skødet. Bukseknappen har åbenbart ikke i sinde at lukke sig igen. ”Du trænger til at slappe lidt af,” siger hun med en guruagtig stemme og vimser ud i køkkenet. Det kan hun fandeme sagtens sige, tænker jeg ved mig selv og rejser mig op.
”Lægen siger, at det er gonoré,” siger jeg direkte igennem stuen, men i frygt for lyttende naboer vælger jeg at holde stemmelejet godt under skinger råben.
”Hva’ba?” Hendes lange hår svinger sig ud over dørkarmen, og hendes øjne titter frem. ”Sagde du noget?” Skid hul i det, tænker jeg og tværer mit ansigt ud i hænderne.
”Nej, jeg skulle egentlig bare høre om du kender en, der hedder Michael Honoré.”
”Nu er du da lidt -” hendes stemme dvæler hen, mens hun kærtegner ydersiden af mine boxershorts. ”- hurtig i betrækket.” En smule akavet og rødmosset retter jeg mig en smule op.
”Det må du undskylde,” sukker jeg så overbevisende jeg kan. ”Men jeg har simpelthen haft så travlt på jobbet og…” Jeg stopper mig selv med et skuldertræk, og minder mig selv om, at jeg er arbejdsløs. En bitter smag kravler op ad halsen på mig, men at lade hende blive ved tanken om hurtig udløsning på grund af stress er trods alt bedre end at sige: ”Hey skatter, den snaskede substans du lige har gnubbet dine fingre i er ganske enkelt resultatet af det Gunnar du har smittet mig med.” Heldigvis sluger hun min undskyldning råt og forvandler sig til en medlidenhedsfyldt husmor. Lillefingeren dypper hun hurtigt i sin te og slynger efterfølgende et suk over stuebordet.
”Teen er blevet kold. Skal jeg tage din med ud i køkkenet?” spørger hun og rejser sig op. Jeg nikker stift og sender hende et smil med hænderne foldet i skødet. Bukseknappen har åbenbart ikke i sinde at lukke sig igen. ”Du trænger til at slappe lidt af,” siger hun med en guruagtig stemme og vimser ud i køkkenet. Det kan hun fandeme sagtens sige, tænker jeg ved mig selv og rejser mig op.
”Lægen siger, at det er gonoré,” siger jeg direkte igennem stuen, men i frygt for lyttende naboer vælger jeg at holde stemmelejet godt under skinger råben.
”Hva’ba?” Hendes lange hår svinger sig ud over dørkarmen, og hendes øjne titter frem. ”Sagde du noget?” Skid hul i det, tænker jeg og tværer mit ansigt ud i hænderne.
”Nej, jeg skulle egentlig bare høre om du kender en, der hedder Michael Honoré.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar