torsdag den 28. april 2011

De Gale

I dansk har vi læst denne "fremtids"-bog skrevet af Kim Fupz Aakeson kaldt "De Gale" fra '92. Den sætter virkelig spørgsmål ved det mest diskuterede emne af dem alle; nemlig normaliteten. Normalitet blandt venner, blandt familie men vigtigst af alt blandt samfundet. Den er omkring 160 sider, foregår i 2010 og er relativ nem at læse på grund af Aakesons fantastiske evne til at formulere sig. I bogen vil man opleve at dialog er skrevet således:
- Jeg ved det godt, sagde han og stirrede på stakken af aviser. - Men vi bliver altså nød til at gøre noget.
- Men hvad kan vi gøre?

Hvilket jeg har forsøgt at kopiere i min afslutning.
Før jeg vil smide den herind vil jeg lige guide igennem handlingen: Steff er jeg-personen fra Helsingør og som 14-årig møder han en dreng, der hedder Topper. Bogen starter med en introduktion af deres venskab og den første sætning i kapitel 1 er "Jeg glemmer aldrig den dag hvor jeg mødte Topper". Det bliver fortalt, at Toppers forældre kørte sig ihjel et sted i Californien, og var blevet overladt til en onkel, der forekom nærmest fremmede for ham. Langsomt begynder Topper at være mere og mere inde i Steffs familie, og til sidst flytter han ind på deres gæsteværelse. Steff er den lidt mere hårde type, hvorimod Topper er høj og ranglet, og forsvarer sig selv ved sin overlegene tunge. De starter begge på Syddansk Universitet hvor de studerer biologi og alt sådan noget.
Efter årtusindeskiftet begyndte en masse sygdomme at ramme mennesker, på grund af videnskabens forsøg på at udvikle både det ene og det andet. Folk frygter bioterror, og en aften går det op for både Steff og Topper, samt resten af universitetet, at det for alvor er gået løs. Der er sluppet en virus ud der lidt ligesom en Trojan Horse sletter hukommelsen på alle over 25, hvilket gør dem helt gale. Alle bliver bedt om at blive på universitetet, men Steff og Topper flygter hjem mod Helsingør for at se til Steffs 6-årige lillesøster Maiken, der er alene med de to forældre, der med garanti er nået at blive gale.
Rejsen foregår til fods, alle veje er lukket og militæret har taget over. Man handler med guld, vand og benzin og hele samfundet er på grundens rand. På Fyn møder drengene en ung kvinde med navn Popsy, der er på vej mod Sverige og sammen følges de til Helsingør. Popsys tilstedeværelse er med til at udvikle Steff og Topper gennem bogen, hun er en vigtig nøgleperson, der får dem til at indse at det er en kamp om overlevelse. Begge drenge bliver i løbet af den lange rejse forelsket i Popsy og det påvirker deres sammenhold. Steff, Topper og Popsy ankommer langt om længe til Helsingør hvor militæret så småt er ved at få styr på tingene, da alle under 25 er blevet samlet på Sjælland. Inde i deres hus er der ikke et øje at se, men da de når ind i stuen bemærker de en fremmede. Han er en gal, der selv er dødeligt såret, men ved deres ankomst finder han energi nok til at skyde Topper. Topper dør i armene på Steff og de begraver ham ude i haven. Den slutter med at de aftaler at gå ud og lede efter Maiken, men inden forlanger Popsy at Steff fortæller alt om Topper, så de aldrig ville glemme ham.

Jeg har slettet slutningen fra det punkt hvor Aakeson beskriver at det er en fremmede, der sidder i stuen. I stedet har jeg gjort sådan at det er Steffs far, der sidder med revolveren. Jeg har forsøgt at sætte et endnu tydeligere spørgsmålstegn ved hvem de gale egentlig er. Er det dem, der render rundt og ikke kan huske noget, og desperat knytter sig til ting de tror de kan huske, er det dem, der forsøger at genetablere samfundet eller er det dem, der reagere på vegne af De Gale.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar