Evolution – Fra medmenneske til medarbejder

Træng venligst ind i mit hoved og fremkald dig de utålelige minder, jeg har på lager. Du står i Føtex, hvor du føler dig på lige fod med alle andre. Jo mere du bare står og glor, jo tungere virker den fedtfattige, statskontrolleret økologiske Riberhus i din hånd, og jo mere føler du, at du da egentlig er et meget bedre menneske end de andre, da du både tænker på vægten, dyrene og miljøet. Du minder dig selv om, at du ikke engang er fyldt 18, at din mening derfor kan være ligegyldig og at du stadig bare er en svedig, bumset teenager, hvor Sanex virker som den eneste rigtige løsning til dette langvarige problem. Med usikre og stakåndede skridt bevæger du dig med din ost i favnen over til den kosmetiske afdeling, og her bliver du overfaldet af en ubehøvlet syndflod af alle mulige slags cremer, deodoranter, desinfektionsmidler og vatpinde i regnbuens skønne farver. I det dine øjne falder på et godt tilbud, glider de videre ned på gulvet hvor en parfumeflaske ligger knust. Mellem de små, skarpe lyserøde skår er der et lille mærke hvor der står "Tester", men nogen må tilsyneladende have formået at misforstå dette budskab. Kigger du til højre, vil du stirre mod en væg fyldt med make-up produkter, kigger du til venstre, vil du kunne se over på en anden afdeling, hvor alverdens ragelse fra Kornkammeret ligger på lur. Bag de lumske rækker af brød- og bolleblandinger ser du en ung mand, hvis påklædning antyder til at han arbejder i butikken og du tager chancen. Febrilsk træder du over i denne nye verden og spørger:
"Undskyld jeg sådan afbryder, men der ligger altså en masse skår derovre."
Svaret bliver: "Du må lige gå til en af dem i kosmetik afdelingen, så kan de hjælpe dig. Det er ikke min afdeling."

Her er jeg brysk og tænker: Hvor fanden knækkede filmen? Siden hvornår er vi gået tilbage til den overtroiske del af fortidens tidslinje, hvor vi var overbeviste om, at man kunne stjæle hinandens held og velvære? Nu handler det så åbenbart om at holde øje med hvor meget godhed vi deler ud af, og det hele skal nøje vægtes og vejes for ellers vil verden tilsyneladende drukne i korruption, fordi den ene vil få mere end den anden. For hvis brød- og bolleblanding manden hjalp mig, så ville de fortabte kunder i brød- og bolleblanding afdelingen jo forblive i uvisheden og føle sig presset til at sjæle, og hvis jeg samtidig modtog hjælp af en af de lidt kønnere piger fra kosmetikafdelingen, så ville jeg jo modtage meget mere godhed end de andre i butikken. Hvis det virkelig er sådan mennesker er begyndt at tænke, tør jeg da virkelig ikke sætte min lid til dem. Vi lever i en globaliseret verden, hvor vi alle sammen bærer en lille del af hinanden, og vi er nød til at hjælpe, for at de brudstykker af andres fremtid vi bærer kan føre det videre og hjælpe til, i stedet for bare at være til. Så det nytter ikke noget, at vi bare kaster bolden videre. Og videre til hvem? Videre til den næste medarbejder.